Beskrivelse og formål
Vi bruger 4 af dine hårstrå med rod til analysen.
Håret lægges i en scanner, som er udviklet til at måle de nuancerede frekvenser, der er lagret i hårstrået og roden. Resultatet analyseres og samles i en personlig rapport.
Celle-analysen bygger på princippet for EPI genetik. Analysemetoden er udviklet af firmaet Cell Wellbeing.
EPI betyder “ved siden af”. Genetik er vores DNA og arvemateriale, som findes inde i cellerne.
EPI genetik handler kort sagt om, hvordan vores celler og DNA bliver påvirket af vores miljø og livsstil, som er uden for cellen.
Testen analyserer de miljøbelastninger og næringsstofmangler, der påvirker dine celler negativt, så de ikke arbejder tilstrækkelig effektivt. Det oplever vi som sygdom eller skavanker.
Du kan sammenligne analyseresultatet med en tilstandsrapport til et hus. Den afslører mangler, hvor det er vigtigt at sætte specifikt ind med behandling.
Celle-analysen diagnosticerer ikke konkrete sygdomme eller allergier. Der henvises til læger og speciallæger.
Celle-analysen viser hvilke systemer i kroppen der har brug for behandling og støtte. Det kan for eksempel være immun-, mave tarm-, hjerte-kar- eller hormonsystemet. Vores krop har også mange andre processer, som analysen kan fortælle om.
Vedr. fødevarer:
– En liste på 10 fødevarer, som du bør undgå i 90 dage.
– 10 E-numre du bør eliminere fra din mad.
– En liste over fødevarer, der dækker næringsstofmangler.
Status over:
– Vitaminer
– Mineraler
– Fedtsyrer
– Antioxidanter
– Aminosyrer
Påvirkning fra:
– Giftige metaller, stråling og kemikalier
– Vira, bakterier, parasitter og svamp
Hvordan foretages testen?
Testen bliver taget i forbindelse med en konsultation.
Du bliver bedt om at tage smykker og ur af og lægge mobiltelefonen fra dig. Jeg hiver forsigtigt 4 hårstrå ud fra dit baghoved og lægger dem i scanneren.
Efter ca. 15 minutter modtager jeg din personlige rapport. Sammen gennemgår vi resultatet og sammenholder den med din helbredshistorie og lægger en strategi for din behandling.
Cvr 35494138